Kurser

Jeg afholder to kurser i R:

Desuden har jeg lavet et gratis online R kursus komplet med videoer, noter og øvelser, så du kan se om min undervisningsstil passer til dig. Du kan også se hvad tidligere kursister synes.

Hvis du vil have besked, når datoen for næste kursus er fastsat, så send mig en email.


R og Tidyverse Kickstarter

Vil du blive bedre til at arbejde med data? Så er 'R' måske løsningen.

R er et gratis programmeringssprog som bruges af mange forskere og analytikere til at rengøre, visualisere, og analysere data.

I forhold til et regnearksprogram som Excel, giver R dig langt flere muligheder, og gør det lettere at reproducere dine resultater - til gengæld, er det lidt sværere at komme i gang med.

På dette kickstarter kursus får du den nødvendige introduktion til at komme godt i gang med R. Vi starter med at gennemgå alle de basale ting, og når du er færdig med kurset kan du selv trække viden ud af din data.

Hvor: Nuuk, Hotel Hans Egede
Hvornår: TBD
Deltagergebyr: 9.500 kr.
ECTS: ca. 1 point

Målgruppe

Kurset er for dig der har lidt eller ingen erfaring med R. Det kan også være, at du allerede har en del erfaring, men gerne vil have bedre styr på hvordan alting hænger sammen, og hvordan du organiserer dine programmer smart.

Super godt sammensat kursus, virkelig god formidling og super fokus på anvendt R, med hurtig mulighed for at tilpasse og bruge vores eget data. 5 stjerner!

Emner

  • Import/export af data
  • Brug af RStudio
  • Organisering af projekter
  • Visualisering med ggplot
  • Datarengøring og -tranformering
  • Forskelle på base R og Tidyverse
Tilmeldingsfrist: TBD
Deltagere: 4 - 8

Én-til-én hjælp

Deltagergebyret inkluderer 1 times én-til-én hjælp med instruktøren.

Du får adgang til at booke mig efter kurset er slut, så du kan få hjælp, hvis du har opfølgende spørgsmål.

Det er helt klart det bedste R kursus jeg har været på!

Tidyverse Deep Dive

Bruger du R, men synes du, at det tager for lang tid? Ender du ofte med at google syntaksen til noget du ved du har gjort 100 gange før? Eller har du svært ved at læse din egen kode blot 1 måned efter, at du har skrevet det?

Så bør du lære at bruge Tidyverse.

Tidyverse er en samling af pakker, som gør det lettere at bruge R. Pakkerne er nemlig bygget op om en fælles grundide som, når du først har lært den, gør det let og intuitivt at forstå nye funktioner fra Tidyverse.

På dette deep dive kursus gennemgår vi de fundamentale ting om hvordan Tidyverse er bygget op, så vi kan sammensætte simple funktioner til kompleks databehandling. Vi arbejder også med mere avancerede programmeringsteknikker til bedre at organisere vores programmer og kode.

Hvor: Nuuk
Hvornår: Foråret 2024
Deltagergebyr: 9.500 kr.
ECTS: ca. 1 point

Målgruppe

Kurset er til dig der har erfaring med R og gerne vil blive bedre. Måske har du brugt Tidyverse før, men vil gerne have det genopfrisket, eller også er du rutineret i base R, men gerne vil se om Tidyverse kan gøre dit liv nemmere (hint: det kan det).

Tidyverse Deep Dive er en overbygning af R og Tidyverse Kickstarter.

Emner

  • Tidyverse verber (funktioner)
  • Hvad gør en pipe egentlig?
  • Avancerede Tidyverse funktioner
  • DRY programmering
  • Skriv dine egne funktioner
  • Organisering af programmer
Tilmeldingsfrist: TBD
Deltagere: 4 - 8

Én-til-én hjælp

Deltagergebyret inkluderer 1 times én-til-én hjælp med instruktøren.

Du får adgang til at booke mig efter kurset er slut, så du kan få hjælp, hvis du har opfølgende spørgsmål.


Hvad synes andre?

Tilbagemeldinger fra tidligere kursister.